Kampreferater
Serie 5. Føllenslev - Højby 2-3
Føllenslev Særslevs IF tog fredag aften imod Højby IF i serie 5, Sidst de to hold mødtes var for 14 dage siden i landspokalen, der vandt Føllenslev 3-0. Man håbede fra hjemmeholdets side at kunne gentage kunststykket i serien, hvor Højby er en af konkurrenterne om den ene oprykningsplads. Grundet massive drillerier imellem de 2 holds spillere på facebook, var der som sidst de to hold mødtes, en massiv tilskuer interesse for kampen. Og det var noget af scenarie der mødte kampens dommer, som troede han skulle ud og dømme en stille og rolig serie 5 kamp. Her blev han mødt af en fodbold bane der var klædt i grøn og hvide konfetti og hjemmelavede skilte, samt ydermere medbragte romerlys. Et initiativ som Peter Zarp var hovedmanden bag. Man undersøgte dog først med dommeren om man måtte brænde af under kampen.
Sidst de to hold stødte sammen mødte der omkring 70 tilskuer op til kampen, denne den megen omtale gjorde at der denne gang var mindst dobbelt så mange.
Rent sportsligt kom Højby bedst fra start med en scoring til 1-0 og de første 20 minutter var hjemmeholdet ikke rigtig farlige, men Føllenslev fik langsomt kæmpet sig mere og mere med i kampen, dog var det alligevel Højby som igen scorede det næste mål til 2-0, men inden pausen fik Føllenslev reduceret på et pragtmål af Christian Christiansen, hvor han flugter en bold fra hjørnet af mål feltet op i det fjerneste målhjørne. Formentlig et af de flotteste mål der nogen sinde er scoret på Firhøj stadion.
Efter pausen jagtede Føllenslev udligningsmålet, men midt som man havde Højby allermest under pres slog de en kontra og scorede til 1-3, nu troede de fleste kampen var lukket og spændingen væk, men 5 minutter før tid fik BB tilkendt et straffespark, som Christian Christensen tog sig af til stillingen 2-3, de sidste 5 minutter var et stort pres på højby målet med flere nærgående forsøg, der var tæt ved at give det udlignede mål. Men Højby stod distancen og fik alle 3 point med sig hjem. Et skuffende resultat, men en festlig fredag aften, hvor de to holds spillere og tilskuer efterfølgende kunne drikke nogle øl sammen.